Gen-godkendelse af tillæg nr. 1 til Støjdragen
Vi fik medhold i vores klage, men Silkeborg Kommune har gen-godkendt tillægget.Den 3. september gav Miljø- og fødevareklagenævnet endeligt DN Silkeborg medhold i vores klage over tillæg 1 til miljøgodkendelse af støjvolden i Balle, og tillægget blev derved annulleret.
Afgørelsen lød:
"Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. maj 2024 om, at projektet for ændring af støjvold på matr.nr. 15g, 15k og 11i Balle By, Balle, ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse af 17. maj 2024 om tillæg til miljøgodkendelse til ændring af grænseværdier for jorden til støjvolden."
Silkeborg Kommune har imidlertid genvedtaget tillæg 1, da de ikke mener, at det er nødvendigt at foretage en VVM-screening. Der er klagefrist til 19. december 2025. Vi arbejder derfor videre med sagen.
Brug nedenstående knapper for at tilgå afgørelserne samt det genbehandlede tillæg nr. 1 til etablering af støjvolden.