Ændring af dispensation i sag om etablering af et sommerhus inden for søbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

18/04766

Ændring af dispensation i sag om etablering af et sommerhus inden for søbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, jf. § 78, stk. 1, 1. pkt.[1]

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Silkeborg Kommunes afgørelse af 11. oktober 2017 om dispensation til etablering af et sommerhus inden for søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen på matr. nr. [matrikel1] Dalsgårde, Svostrup, beliggende [adresse1], 8600 Silkeborg, til et afslag.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2.[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 21. november 2017 påklaget til Miljø- og Fødevareklage­nævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Klager har navnlig anført, at

• det ansøgte sommerhus vil blive placeret tættere på Sminge Sø og Gudenåen end den eksisterende sommerhusbebyggelse i området, og
• en dispensation vil medføre en uønsket præcedensvirkning.

Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.3.

2. Sagens oplysninger

2.1. Ejendommen/området

Ejendommen, hvor sommerhuset ønskes opført, er på ca. 2.488 m2 og beliggende i et sommerhusområde. Ejendommen er i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinjen, der afkastes af Sminge Sø, som er beliggende ca. 55 m fra ejendommens østlige skel.

Ejendommen er ubebygget og præget af tæt og høj nåletræsbevoksning. Ejendommen er mod øst afgrænset af en ejendom, der er beliggende mellem ansøgers ejendom og Sminge Sø. Ifølge luftfotos fra 1954 – 2019 har naboejendommen i hele perioden været bebygget, og der er i dag opført et sommerhus på ejendommen. Ansøgers ejendom afgrænses mod nord af en grusvej, der fører ned til sommerhuset på naboejendommen. Mod syd grænser ejendommen op til en ubebygget ejendom med åbne græsarealer, og mod vest grænser ejendommen op til en bebygget sommerhusejendom.

Det fremgår af luftfotos, at den konkrete del af søbredden er præget af flere bådebroer, et fugletårn, en offentlig vandre- og cykelsti samt af sommerhuset på naboejendommen. I nærområdet øst for ansøgers ejendom findes Sminge Sø og Gudenåen, der løber igennem søen. Søen er omgivet af et bånd af mose, eng og overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligesom også søen og åen er. Mod syd og vest findes skovbevoksning, der brydes af sommerhuse og enkelte landejendomme. Nord for sommerhusområdet findes åbne, opdyrkede arealer.

Af Silkeborg Kommunes Kommuneplan 2017 fremgår det bl.a., at ejendommen er beliggende i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Der er ca. 30 m fra ejendommen til nærmeste Natura 2000-område.[4]

2.2. Den påklagede afgørelse

Silkeborg Kommune har den 11. oktober 2017 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 16 og § 17, meddelt dispensation fra søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen til etablering af et sommerhus på klagers ejendom. Afgørelsen er truffet af baggrund af behandling i kommunens plan-, miljø-, og klimaudvalg den 10.  oktober 2017, hvor det blev besluttet, at der kunne meddeles de fornødne dispensationer, og at det ansøgte var omfattet af lokalplanens bestemmelser.

Det fremgår af ansøgningen, at sommerhuset ønskes opført mere end 100 m fra søen, og at beplantningen på ansøgers ejendom vil blive udformet, så den slører bygningen. Det er desuden oplyst i ansøgningen, at sommerhuset ikke vil påvirke områdets dyre- og planteliv, idet der i området allerede findes et sommerhus, en legeplads og et fugletårn inden for søbeskyttelseslinjen.

Det fremgår af afgørelsen, at det ansøgte sommerhus har et areal på ca. på 120 m2, og at det ønskes opført bag en eksisterende landejendom. Videre fremgår det, at dispensationen er givet på vilkår om, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

Silkeborg Kommune er i forbindelse med partshøringen i sagen blevet kontaktet af tre grundejere og grundejerforeningen, idet de mener, at det ansøgte vil påvirke søen i ikke uvæsentligt omfang. Ejendommens ejer har som led i partshøringen henvist til Naturklagenævnets afgørelse af 26. juni 2006,[5] der vedrørte naboejendommen på [adresse2], 8600 Silkeborg.

Af Skanderborg Kommunes afgørelse fremgår, at Naturklagenævnet i sin afgørelse fandt, at det i sagen omhandlede sommerhus ikke var i strid med de hensyn, der varetages af naturbeskyttelseslovens § 16, hvorfor Naturklagenævnet stadfæstede den daværende Gjern Kommunes dispensation til etablering af et sommerhus. Naturklagenævnet lagde herved vægt på, at sommerhuset blev placeret på den del af ejendommen, der ligger længest væk fra søen, hvorfor der ville være ca. 115 m fra sommerhuset til søen. Herudover fandt Naturklagenævnet, at ejendommens beplantning ville sløre sommerhuset, der af den grund ikke vil få en negativ påvirkning af søen som landskabselement. Naturklagenævnet lagde desuden vægt på, at der i området allerede eksisterede bl.a. et sommerhus, en legeplads og et fugletårn.

Silkeborg Kommune har vurderet, at der ikke er væsentlige forhold, der adskiller det ansøgte i den konkrete sag fra det ansøgte i Naturklagenævnets afgørelse. I afgørelsen har kommunen desuden lagt vægt på, at en dispensation ikke vil medføre, at der etableres byggeri tættere på søen grundet bebyggelsen på naboejendommen, at der er mindst 110 m fra det ansøgtes placering til søens bred, og at levevilkår og spredningskorridorer for dyre- og planteliv ikke påvirkes af en dispensation.

Det fremgår desuden af afgørelsen, at Silkeborg Kommune har vurderet, at en dispensation ikke vil påvirke Natura 2000-område nr. 49 eller arter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

2.3. Klagens indhold

Klager har anført, at klager er uforstående over for, at Silkeborg Kommune har dispenseret til at etablere et sommerhus i et unikt naturområde, idet sommerhuset vil ligge tættere på både søen og Gudenåen end de øvrige sommerhuse med undtagelse af sommerhuset på naboejendommen. Herudover har klager anført, at en dispensation kan medføre en uønsket præcedensvirkning.

Dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 17 er ikke nævnt i klagen.

På baggrund af Silkeborg Kommune bemærkninger til klagen, har klager supplerende bemærket, at kommunen i sin afgørelse har brugt det forkerte retsgrundlag i behandlingen af sagen, idet kommunen også burde have behandlet ansøgningen efter planlovens § 19.

2.4. Silkeborg Kommunes bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune har i bemærkninger af 21. november 2017 til klagen bemærket, at der ifølge lokalplanen kan opføres et sommerhus på ejendommen, og at dette er den sidste ubebyggede ejendom inden for det lokalplanlagte område, hvor der kan opføres et sommerhus. Kommunen er derfor uforstående over for, at klager frygter, at en dispensation kan medføre en uønsket præcedensvirkning. Videre fremgår det, at Silkeborg Kommune ikke mener, at det ansøgte vil påvirke Gudenåen som landskabselement.

Silkeborg Kommune har desuden bemærket, at det ikke er korrekt, at det er en landejendom, der ligger mellem den ansøgte placering og søen, men at det er et fritidshus på ca. 107 m2, hvortil der er opført et udhus på ca. 35 m2.

3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

3.1. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Efter naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne eller lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer på 3 ha og derover (søbeskyttelseslinjen).

Hovedformålet med søbeskyttelseslinjerne er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk. 3.

Kommunen kan meddele dispensation fra forbuddet, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Det beror på et konkret skøn, om der er en tilstrækkelig tungtvejende grund til at dispensere fra forbuddet.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, er det efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige.

Efter praksis har det også betydning, om en dispensation kan medføre præcedens i strid med formålet med forbuddet. I vurderingen af den enkelte sag indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning en dispensation kan få for fremtidige sager. Hvis der meddeles dispensation, skal andre lignende sager som udgangspunkt behandles på samme måde. Efter praksis vejer den generelle beskyttelsesinteresse tungt, uanset at den enkelte sag kan have begrænset betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ud fra en samlet vurdering af sagen, at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for søbeskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at det ansøgte sommerhus, grundet dets størrelse og placering, vil medføre en negativ påvirkning af oplevelsen af søen som landskabselement, idet en dispensation vil medføre, at grænsen for det sammenhængende sommerhusområde rykkes tættere på søen i strid med søbeskyttelseslinjens formål. Videre har nævnet lagt vægt på, at det eksisterende sommerhus nær søen er beliggende solitært, hvorfor en dispensation vil ændre på karakteren af den del af området, der er beliggende inden for søbeskyttelseslinjen, idet der vil skabes sammenhæng mellem sommerhuset på naboejendommen og den øvrige del af sommerhusområdet.

Herudover har Miljø- og Fødevareklagenævnet tillagt det vægt, at en dispensation til det ansøgte vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i forhold til fremtidige ansøgninger om etablering af sommerhuse og lignende inden for søbeskyttelseslinjen, såvel i dette område som andre lignende steder.

For så vidt angår Naturklagenævnets afgørelse af 26. juni 2006, finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at denne afgørelse ikke kan føre til et andet resultat, da det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at den pågældende afgørelse ikke danner præcedens for den konkrete sag. Miljø- og Fødevareklagenævnet har herved lagt vægt på, at Naturklagenævnet i sin vurdering af de landskabelige hensyn, der varetages af søbeskyttelseslinjen, har lagt vægt på, at sommerhuset i den pågældende sag ville blive sløret af ejendommens beplantning, hvilket ikke tillægges vægt i nyere praksis.[6]

3.2. Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1.

3.3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Silkeborg Kommunes afgørelse af 11. oktober 2017 om dispensation til etablering af et sommerhus inden for søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen på matr. nr. [matrikel1] Dalsgårde, Svostrup, beliggende [adresse1], 8600 Silkeborg, til et afslag.