Miljø- og Fødevareklagenævnet                                                   Silkeborg den 23-12-2020

 Nævnenes Hus

Toldboden 2

 8800 Viborg

 

Klage vedrørende Silkeborg kommunes beslutning af 4 december 2020 om:

Lovliggørende afgørelse om, at et projekt om rydning af skov ved Borgdalsvej i Sejs-Svejbæk ikke skal miljøkonsekvensvurderes.

Miljøankenævnet har henvist sagen til genbehandling, da nævnet ikke finder at Silkeborg kommunes sagsbehandling er tilfredsstillende:

 Se side 6 i afgørelsen

”Det fremgår af screeningsskemaet, at arealet påtænkes byudviklet. Afgørelsen forholder sig imidlertid ikke til dette forhold. Dermed er projektet med rydning af skov ikke blevet screenet i kumulation med byfornyelsesprojektet, hvilket skal ske ved en fornyet behandling af sagen.”

I den nye afgørelse konkluderer kommunen, at der ikke længere er levesteder for flagermus i området. Ved en miljøvurderings undersøgelse kunne man have overvejet om man kunne have bevaret nogle af levestederne og en evt reetablering Disse overvejelser er ikke medtaget i den nye afgørelse.

Ligeledes er der heller ikke taget hensyn til de landskabelige værdier.

Hvilken betydning har en omfattende terrænregulering og opførelse af 2 etagers blokke haft for det landskabelige indtryk? Det er heller ikke taget med i den nye afgørelse fra kommunen og dette burde være med når der skal foretages en kumulativ vurdering, hvor det kommende byggeri inddrages.

I afgørelsen skriver Silkeborg kommune om de landskabelige værdier

”Efter etablering af bebyggelse I den del af området der bebygges placeres bebyggelsen i overensstemmelse med strukturplanen for området fra 2012, hvoraf det fremgår, at der gennem bebyggelsen skal friholdes nord/syd-gående arealer uden bebyggelse med henblik på at bevare oplevelsen af dalbunden tæt på de nordlige dalskrænter. I forhold til situationen før skovrydningen har området fået en mere teknisk karakter, men terrænet er blevet mere synlig både i det bebyggede område og i områdets nordlige del, hvor der ikke kan bebygges”.

Dette citat dækker efter min bedste overbevisning ikke de faktiske forhold. I lokalplanen 36-004 - Område til boligformål ved Borgdalsvej viser kortet et område III som skal friholdes for bebyggelse jvf ovenstående.

Men i dette område har man lavet en kælkebakke, som hindrer ethvert udsyn.

Så såfremt man havde lavet en miljøvurderings undersøgelse ville man aldrig have givet dispensation til at lægge overskudsjord her. Det bør fjernes.

Derfor klager vi over beslutningen om lovliggørelsen.

MVH

Pernille Ingemann  og Chresten Dyhre

Danmarks Naturfredningsforening Silkeborg

 

 

Du finder afgørelsen via linket nedenfor