Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for projekt om skovfældning i Silkeborg Kommune

19/00196

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, jf. § 49, stk. 1. ^[1] 

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2018 om, at projekt om fældning af skov til ændret arealanvendelse ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ^[2] og gebyrbekendtgørelsens § 2. ^[3] Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøvurderingslovens § 54, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 12. december 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Klager har navnlig anført, at

• det er i strid med miljøvurderingslovens § 56 og habitatbekendtgørelsen, at projektet blev gennemført i perioden september 2015 til september 2017, mens projektansøgning først blev indsendt den 5. oktober 2018, efter at skoven var ryddet,
• kommunens vurdering af, at der ikke var gamle egnede yngletræer for flagermus, ikke er underbygget, og
• skoven inden fældning bestod af op til 60 år gamle træer, hvorfor det var sandsynligt, at der var yngle- og rasteområder for flagermus.

Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.2.

Sagens oplysninger

Den påklagede afgørelse

Silkeborg Kommune har den 14. november 2018 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 truffet afgørelse om, at et projekt om fældning af skov med henblik på ændret arealanvendelse ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Det fremgår af afgørelsen, at Silkeborg Kommune den 5. oktober 2018 har modtaget ansøgning om et projekt om fældning af skov ved [vejnavn1] i Sejs-Svejbæk med henblik på byudvikling. Projektet omfatter rydning af ca. 10,3 ha skov, som er gennemført i tidsrummet september 2015 til september 2017.

Afgørelsen er truffet med henvisning til bilag 2 til miljøvurderingsloven, punkt 1d, Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse .

Afgørelsen er begrundet i, at projektet efter en vurdering af kriterierne i lovens bilag 6 ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder medføre forurening, støjgener, eller påvirke landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier.

Det fremgår under punktet bilag IV-arter, at der i sommeren 2018 er fundet brunflagermus, sydflagermus og dværgflagermus i området. Silkeborg Kommune vurderer, at der hverken før eller efter rydning har været egnede yngletræer for flagermus. Kommunen vurderer derfor, at yngle- og rasteområder for flagermus ikke påvirkes af fældningen af skov.

I screeningsskema til afgørelsen fremgår det af punkt 2 om arealanvendelse efter projektets realisering, at størstedelen af arealet er tænkt byudviklet i overensstemmelse med kommunens strukturplan for Sejs/Svejbæk N.

I skemaet er der blandt andet krydset af ved ja ud for punkterne ” forudsætter anlægget rydning af skov”.

Klagens indhold

Klager har anført, at anmeldelsen først er foretaget, efter at skoven er blevet ryddet. Klager finder, at dette er et brud på miljøvurderingsloven og habitatbekendtgørelsen/habitatdirektivet.

Ifølge klager fremgår det ikke klart, hvad der ligger til grund for Silkeborg Kommunes vurdering af, at der ikke har været egnede yngletræer for flagermus, og at yngle- rasteområder ikke vurderes at blive påvirket af fældning af skov.

Klager har ved telefonisk henvendelse til kommunen fået oplyst, at Silkeborg Kommunes konklusion ikke bygger på undersøgelser. Kommunen har efter talrige borgerhenvendelser i forbindelse med rydningen i perioden fra 2015 til 2017 haft rig anledning til at besigtige området.

Ifølge klager bestod skoven inden fældningen af op til 60 år gamle træer, bl.a. skovfyr, birk, ahorn og sitkagran, hvoraf en del af dem var høje træer, op til ca. 25 m. Der var desuden en del stormfald i skoven. Det er ifølge klager derfor meget sandsynligt, at der i området var yngle- og rasteområder for flagermus i den fældede skov.

De sidste store ahorntræer ved ejendommen [adresse1] blev fjernet i sommeren 2018, hvor Silkeborg Kommune havde igangsat de undersøgelser af flagermus, der konstaterede fund af brunflagermus, sydflagermus og dværgflagermus i området.

Silkeborgs Kommunes bemærkninger til klagen

Silkeborg Kommune har anført, at skoven har haft karakter af et varieret område med skiftende træbevoksning gennem årene. Noget af bevoksningen vurderes at have haft en alder på 45 til 55 år, mens andet er nyere opvækst, og andet igen synes at have haft karakter af juletræsplantage.

Silkeborg Kommune har oplyst, at ejerne har beskrevet, at hovedparten af arealet har henligget som eng siden 1950’erne, men kommunen vurderer, at arealerne ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Området er tørt, tidligere benyttet som landbrugsjord, og sidenhen tilgroet og tilplantet. Dele af området har været benyttet til produktion af juletræer.

Efter Silkeborg Kommunes vurdering, har udnyttelsen af arealerne været lovlig, og derfor uden betydning for, om fældning af skoven medfører væsentlige miljøpåvirkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, at projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet. Miljøvurderingsloven implementerer VVM-direktivet ^[4] i dansk ret.

Projekter omfattet af lovens bilag 1 er altid omfattet af kravet om tilladelse med tilhørende miljøvurdering, forinden de kan påbegyndes, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.

Projekter omfattet af bilag 2, er omfattet af kravet om miljøvurdering og tilladelse, når der er truffet afgørelse (screeningsafgørelse) om, at det konkrete projektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 21.

Det følger af miljøvurderingslovens § 21, at myndigheden på grundlag af bygherrens ansøgning skal foretage en vurdering af og træffe afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2 er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, herunder bl.a. projektets dimensioner og udformning, forurening og gener, projektets placering, den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at blive berørt, og arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet. Afgørelsen skal endvidere tage hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU lovgivningen.

Grundlaget for screeningen er bygherrens oplysninger, allerede foreliggende viden og almene erfaringer om det pågældende sagsområde. ^[5]

En screeningsafgørelse er ikke en tilladelse eller en godkendelse, men en forudsætning for at det anmeldte projekt lovligt kan påbegyndes, og erstatter således ikke en eventuel byggetilladelse, miljøgodkendelse eller anden tilladelse, der giver ansøger ret til at påbegynde projektet.

Silkeborg Kommune har foretaget en screening af det ansøgte projekt om rydning af skov, og har vurderet, at projektet samlet set ikke vil påvirke miljøet væsentlig, og på den baggrund vurderet, at projektet ikke er miljøvurderingspligtigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har konstateret, at vurderingen er foretaget efter projektets gennemførelse. Ansøger har i strid med miljøvurderingslovens § 18 og § 19, undladt at indgive ansøgning om projektets gennemførelse. Forudsætningen om, at screening skal være gennemført inden projektets påbegyndelse, er derfor ikke opfyldt, og nævnet finder på den baggrund, at Silkeborg Kommunes screeningsafgørelse skal betragtes som en afgørelse om lovliggørelse af den manglende forudgående screening.

EU-domstolen har i sin praksis opstillet særlige rammer for muligheden for at lovliggøre mangelfuld/manglende forudgående miljøvurdering af projekter forud for deres gennemførelse. Det er således fastslået ved EU-domstolens dom i de forenede sager C-196/16 og C-197/16, ^[6] at i tilfælde, hvor der ikke i overensstemmelse med VVM-direktivet er foretaget en vurdering af et projekts indvirkninger på miljøet, stilles der efter EU-retten krav om, at de ulovlige følgevirkninger af undladelsen bringes til ophør, og at den kompetente myndighed træffer alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på, at der ikke er blevet foretaget en sådan vurdering af indvirkningerne på miljøet f.eks. ved at tilbagekalde eller suspendere en tilladelse, der allerede er givet. ^[7] Domstolen har videre fastslået, at EU-retten ikke er til hinder for, at der efterfølgende foretages en vurdering af projektets virkninger på miljøet med henblik på en lovliggørelse efter projektets gennemførelse. ^[8] Denne adgang er dog ifølge Domstolen betinget af, at de nationale bestemmelser, der tillader en sådan lovliggørelse, ikke giver de berørte anledning til at omgå EU-reglerne eller til at undlade at anvende dem, og at vurderingen foretaget med henblik på lovliggørelse ikke kun begrænses til projektets fremtidige indvirkninger på miljøet, men også tager de indvirkninger på miljøet, der har været siden projektets gennemførelse, i betragtning. ^[9]

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Silkeborg Kommune ikke har taget disse betingelser for lovliggørelse i betragtning. På den baggrund lider Silkeborg Kommunes afgørelse af en væsentlig retlig mangel, og kommunen skal derfor ved sagens genbehandling endvidere forholde sig til de indvirkninger på miljøet, der har været siden projektets gennemførelse.

Øvrige bemærkninger

På det foreliggende grundlag er det som følge af den gennemførte skovrydning uvist, men på baggrund af oplysningerne fra klager og Silkeborg Kommune om bevoksningens alder og karakter ikke usandsynligt, at der kan have været egnede yngle- og rastepladser for flagermus på det ryddede areal. Silkeborg Kommune må forholde sig til dette forhold i forbindelse med genbehandlingen af sagen.

Silkeborg Kommune har vurderet, at forholdet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. punkt 1d, Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse . Det fremgår af screeningsskemaet, at arealet påtænkes byudviklet. Afgørelsen forholder sig imidlertid ikke til dette forhold. Dermed er projektet med rydning af skov ikke blevet screenet i kumulation med byfornyelsesprojektet, hvilket skal ske ved en fornyet behandling af sagen. Kommunen må i denne forbindelse overveje om det samlede projekt med skovrydning og byudvikling er miljøvurderingspligtigt.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Silkeborg Kommunes afgørelse af 14. november 2018 om, at projekt om fældning af skov til ændret arealanvendelse ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Stedfortrædende formand

1. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). ↑

2. Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. ↑

3. Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. ↑

4. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2012/92 Vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. ↑

5. Forslag nr.147 til Lov om miljøvurderings af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) som fremsat den 3. marts 2016. ↑

6. Gengivet i MAD 2017.274. ↑

7. Se dommens præmis 35. ↑

8. Se dommens præmis 37. ↑

9. Se dommens præmis 38 samt præmis 41 og 43. ↑