Årsberetning 2020-2021

Silkeborg kommune med Danmarks smukkeste natur. Silkeborg kommune som Danmarks Outdoor hovedstad. Silkeborg by med Danmarks grønneste gågader, som trækker naturen ind i byen. Kjellerup med Krabbes Grønne Ring. Gjern med et unikt bakkelandskab. Stilleskovene i b.la. Kompedal plantage. Velling skov og Vrads Sande i Bryrup. Dalene ved Resenbro. Lyngbakkerne i Sejs Svejbæk. Søernes land. Gennemløb af Gudernes Å, den største og eneste flod i Danmark.

Og sådan kunne jeg blive ved med superlativer.

Der bliver talt og skrevet meget positivt om naturen i vores kommune. Ud over dem der har boet i kommunen i størstedelen af deres liv, er der også mange udefra der får øje på herlighederne. Der er Ingen tvivl om, at Silkeborg kommune har en smuk beliggenhed og en unik natur. Men netop derfor har vi alle sammen en særlig forpligtelse til at værne om og passe godt på vores natur.

Borgerlige partier mener, at citat; ”Danmarks Naturfredningsforening er blevet et fundamentalistisk naturparti der udøver biologisk racisme”!

I overført betydning anses vi for at være fanatiske og kompromisløse i vores holdninger til en bestemt sag-alias naturen.

Vi anser os bestemt ikke som fundamentalister der udøver racisme. Vi har valgt at trække på smilebåndet når vi bliver udsat for disse urimelige beskyldninger og fordomme, og vi er meget tilfredse med, at der bliver lagt mærke til vores natur-politiske arbejde og vores indlysende og uundværlige indflydelse i samfundet.

De samme borgerlige partier mener i øvrigt også at Danmarks Naturfredningsforening skal have frataget deres rettigheder og indflydelse i klagesagsarbejdet.

Det vil sparke de demokratiske spilleregler til hjørne.

Vi håber aldrig at det sker!

Sagsarbejde

Politikerne i Silkeborg kommune har lavet en vækstplan som indebærer, at der skal bygges som aldrig før. Den ene nye udstykning efter den anden skyder op. Grønne oaser må vie til fordel for bygningsmasser. Outdoorkommunen trækker store events til sig som alt andet lige øger presset på naturen.

Det er rigtig svært at få unik og flere steder sårbar natur, samt et ønske om befolkningstilvækst på mange tusinde mennesker, til at gå op i en højere enhed.

Det mærker vi tydeligt i vores sags-arbejde.

I vores forening får vi ofte henvendelser fra frustrerede borgere som ønsker DNs hjælp i forbindelse med at ex. et naturområde, eller en skov i nabolaget må vie, til fordel for nybyggeri.

Derudover får vi mange henvendelser ang. dispensationssager

Siden sidste årsmøde 13. november 2019 har vi fået tilsendt 1600 sager fra myndighederne.

Sagerne tilkommer os på Podio som er vores foretrukne arbejdsplatform

Udover følgende udpluk af de sagstyper som vi oftest får tilsendt, vil jeg komme nærmere ind på nogle få specifikke sager, som vi har arbejdet meget med i den forgangne tid.

Sagstyper

Landzonetilladelser

Lokal- og kommuneplaner

Fredningsbesigtigelser sammen med Fredningsnævnet

Jordvarme

Dispensationssager fra diverse beskyttelseslinjer.

Råstofindvinding

Miljøtilladelser Landbrug

Oprensning af regnvandsbassiner og vandhuller

Etablering af vandhuller

Tilladelser til bådebroer-gangbroer og bolværker

Vandløbsreguleringer

Terrænreguleringer

Fortidsminder-museumslover

Fredsskove

Opsætning af antennemaster

Skiltning i det åbne land i strid med naturbeskyttelsesloven

Udpegning af livstræer.

 

Gudenåens vande

DN Silkeborg er helt bevidste om de gener, som oversvømmelserne forvolder lodsejerne. Det være sig mere eller mindre oversvømmede haver i længere perioder eller, hvad værre er, ødelagt bygningsmasse pga. indtrængende vand. Vi har stor empati for de berørte lodsejere og håber på, at beslutningstagere hurtigst muligt får gennemført de langtidsholdbare løsninger som vi har peget på i adskillige år. Det er ikke nok blot at hæve haver og bygge diger, der skal bla. også udtages lavbundsjorde til vanddeponi. Problemet har jo været kendt i adskillige år, uden at der er sket ret meget.

Grødeskæring, ud over den enkelte årlige skæring som regulativet lægger op til, kræver en helt særlig tilladelse.

Sidste år iværksatte borgmesteren en ekstra grødeskæring uden de nødvendige dispensationer. Sammen med vores faglige medarbejdere på sekretariatet fremsendte vi en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Vi fik medhold i klagen! Klagenævnet henviste sagen til ny behandling, næste gang der ville blive behov for ekstra grødeskæring. Der er mange forhold der skal inddrages i overvejelserne inden der gives tilladelse

PT er emnet aktuelt og har været sommerens tema i den lokale avis! Igen igen!

Både sidste sommer og denne sommer stillede vi op til interview for tv2 ved åstedet, ligesom den skrivende presse har kontaktet os ved flere lejligheder.

 

Presseomtale, TV-Østjylland

Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt

Nu ophæves borgmesterens beslutning om en ekstra grødeskæring i Gudenåen. Danmarks Naturfredsforening er tilfreds med afgørelsen, men borgmesteren siger, han gerne gør det igen.

I september 2020 traf Silkeborg Kommunes borgmester Steen Vindum (V) beslutningen om at skære grøde en ekstra gang i Gudenåen uden en særlig begrundelse. Danmarks Naturfredningsforening klagede over beslutningen.

Nu er der kommet en afgørelse i sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver borgmesterens beslutning om en ekstra grødeskæring.

Borgmester Steen Vindum indrømmer, at det gik for stærkt, da han valgte at skære grøde en ekstra gang og uden særlig begrundelse. 

- Jeg skulle have lavet lidt mere forarbejde. Men en gang imellem er der noget, der hedder sund fornuft, siger Steen Vindum.

 Tilfredshed hos Danmarks Naturfredningsforening

Hos Danmarks Naturfredningsforening Silkeborg er de tilfredse med afgørelsen.

- Vi er tilfredse med, at borgmesteren ikke kan læne sig op ad en kommentar fra en tidligere miljøminister, siger Pernille Ingemann, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening Silkeborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

 I et brev fra tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) fra 2015 fremgår det, at der kan skæres mere grøde i ualmindelige situationer. Silkeborg Kommune henviser til brevet i deres svar til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Borgmesteren fortæller, at han traf beslutningen på baggrund af, at målingerne på Gudenåen viste, at der var meget grøde. Vandstanden begyndte at stige. Dog var den ikke alarmerende høj.

 Vil gøre det igen

Grødeskæring må som udgangspunkt kun finde sted én gang, medmindre der er tale om helt ekstraordinære situationer.

 - Det vurderede jeg, at det var i dette tilfælde. Det må jeg tage til efterretning, at det var der måske ikke denne gang, siger Steen Vindum.

Ifølge Steen Vindum faldt vandstanden efter den ekstra grødeskæring.

- Hvis man kigger et år tilbage, så lå husene under vand. Der tror jeg heller ikke, naturen havde det godt. Der var 100 år gamle træer, der rådnede og døde, fordi de stod under vand, siger Steen Vindum.

Og spørger man ham, om en ekstra grødeskæring kan komme på tale igen, er svaret:

- Ja, jeg vil gøre det igen. Jeg er valgt af borgerne til at tage et ansvar, og jeg er sikker på, at mange var glade for at få beskåret grøden, siger Steen Vindum.

 

Holdbare løsninger, tak

Selvom Danmarks Naturfredningsforening Silkeborg umiddelbart er tilfreds, bekymrer borgmesterens udtalelse formanden.

- Jeg er ked af, at borgmesteren udtaler, at han godt kan finde på det igen, siger Pernille Ingemann.

Pernille Ingemann mener også, det er kritisabelt, at vandstanden stiger, så folk får ødelagt deres huse. Men hun ser gerne nogle mere holdbare løsninger.

- Vi har stor sympati for de borgere, der bor langs Gudenåen. Men vi modsætter os, at man går ind og ødelægger et miljø i en å, fordi man laver kortsigtede løsninger, siger Pernille Ingemann.

Hun peger på, at man kommer til at forandre miljøet i åen, hvis man skærer grøden.

- Hver gang du skærer, sker der en ændring i vandmiljøet, som ikke er til det bedre. Ex. vil de hurtigt voksende arter brede sig på bekostning af de mere langsomt voksende, siger Pernille Ingemann.

 

Helhedsplan på vej

Claus Løwe Klostergård (SF) er formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune og næstformand og Silkeborg-repræsentant i Gudenåkomitéen. Han mener også, der skal mere bæredygtige løsninger til.

- Vi har ikke interesse i at ødelægge natur og få mere grøde. Det kræver, at vi skal kigge på andre løsninger, så man undgår det, man oplevede med forhøjet vandstand, siger Claus Løwe Klostergård.

Pernille Ingemann peger på, at man for eksempel kan udtage lavtliggende jorder til vandparkering, bygge diger eller hæve haver.

- Vi er nødt til at gøre noget fremtidssikkert. Det gør vi ikke ved at skære grøde i tide og utide, siger Pernille Ingemann.

Claus Løwe Klostergård fortæller, at de er ved at lave en helhedsplan, som ser på, hvordan man håndterer vandmasserne i fremtiden. Planen er ved at blive efterprøvet og vil forventeligt blive præsenteret til sommer.

 

_____

  

Vi deltager derudover i dialogmøder med kommunen i forbindelse med udarbejdelse af nyt regulativ for Gudenåen.

Kommunens planer om rensningsanlæg på Allinggårdsvej.

Udsigten til et rensningsanlæg på Allinggårdsvej vækker vores bekymring i forhold til placeringen i det åbne land, i umiddelbar nærhed til Trækstien og Gudenåen. Vi har endvidere fået en del henvendelser fra borgere ang. sagen og vil i den kommende tid fortsætte dialogen med dem.

Vi har henvendt os til kommunen med følgende:

 

Til Silkeborg Kommune

Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg har læst Silkeborg Kommunes indkaldelse af forslag og idéer til planerne med tilhørende miljøvurdering for et nyt centralt renseanlæg ved Allinggårdsvej 100.

Det fremgår af det udsendte materiale, at de hovedspørgsmål som vil blive belyst bl.a. er:

• I hvilket omfang påvirkes naboer med støj og lugt?
• I hvilket omfang vil transport til og fra renseanlægget påvirke vejnet og trafiksikkerhed?

• Hvordan vil anlægsarbejdet ved etablering af renseanlæg og ledninger påvirke natur- og habitatområder?

• Hvordan påvirkes Gudenåen, Tange Sø og Randers Fjord, hvis placering forudledningen af renset spildevand flyttes?

• Hvordan påvirker renseanlægget landskabet og rekreative områder?

Hvis det er muligt, at udvide renseanlægget til et topmoderne teknologisk og fremtidssikret anlæg på sin nuværende placering på Søholt, vil det være at foretrække!

Såfremt dette er uladsiggørligt og der derfor skulle være ønske om, at bygge et helt nyt renseanlæg et andet sted i kommunen, er det væsentlig for DN Silkeborg, at der findes en egnet placering som ikke ligger frit i det åbne land.

 Om forslaget til konkret ny placering af renseanlægget, er DN Silkeborg bekymrede for de miljømæssige konsekvenser lokalt for vandmiljøet, og særligt bekymrede over den visuelle påvirkning af landskabet tæt på et Natura 2000 område, Trækstien og Gudenåen. Derfor skal DN Silkeborg opfordre til, at kommunen ikke går videre med planerne på den konkrete placering.

Sker det alligevel, peger DN Silkeborg på, at miljøvurderingen bør omfatte en grundig visualisering af anlægget fra både nær og fjern, og at der i den tilhørende kommune- og lokalplanlægning stilles restriktive krav til byggeriets udformning og landskabspåvirkning, således at byggeriet bliver så lavt som muligt, og at udformningen og belysningen af de tekniske anlæg tager størst muligt hensyn til placeringen i det åbne land.  Også omkring anlæggets påvirkning af vandmiljøet må forventes en grundig analyse.

DN Silkeborg peger desuden på, at anlægget ikke blot skal vurderes efter reglerne om miljøvurdering af planer, men også efter reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter (VVM).

 

Venlig hilsen

DN Silkeborg

Formand

Pernille Ingemann

 

Fredninger

Tidligere på året kunne vi fejre, at vores fredningsforslag vedrørende ”Dalene ved Resenbro” endelig blev afgjort. Til DNs store tilfredsstillelse er området blevet fredet for eftertiden. Fredningssagen kan læses på hjemmesiden! Tak til Peder Størup og Birgitte Bang Ingrisch for en kæmpe arbejdsindsats!

Der er et udbredt ønske om, at påbegynde en fredning af Sindbjerg Mosevej og vestsiden af Borgdalsvej. Kommunen iværksætter fredningen og der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af bla. Lokalrådet og DN

Midt i september er der indkaldt til møde med lodsejerne. Vi glæder os over udsigten til endnu en fredning i kommunen.

Dialog med bygherrer

Kan vi mødes til dialog med bygherrer og påvirke i den rigtige retning i forhold til beplantningsplaner, lokalplaner, faunapassager, etablering af vandhuller ”vild med vilje” projekter o lign. til fremme for biodiversiteten og naturens bedste?

Ja, det kan vi godt, og med positive resultater, og vi vil også fremover forsøge at påvirke til naturens bedste i den udstrækning vi finder det bærbart og fornuftigt.

DN har ex. ansat frivillige sommerfugleambassadører i flere kommuner og her i Silkeborg er vi også så heldige at have fået en i jobbet. Det er meningen, at ambassadøren skal hjælpe virksomheder og andre interesserede i gang med at anlægge ”vild med vilje områder” for at tiltrække insekter og sommerfugle og dermed fremme biodiversiteten.

Tværpolisk grønt valgmøde

Vi har været i gang med at arrangere et grønt tværpolitisk valgmøde forud for det kommende kommunalvalg. Formålet er, at få klarlagt og påvirket politikernes holdning til DNs fokusområder.

Vi har netop sendt invitationerne afsted og ser frem til mødet som finder sted d. 14. oktober på Midtjyllands Avis.

Kommuneplanen

Vi har sendt høringssvar til kommuneplanen. Høringssvaret kan læses i sin helhed på vores hjemmeside.

Vindmøller og solceller

I Marsvinslund er der planlagt opførsel af tre store vindmøller og en 30 ha stor solcellepark. Vi har besigtiget området sammen med lokale borgerne. På besigtigelsen, som fandt sted i et område med særlig tørvemose og hængesæk, observerede vi røde glenter.

Anlægget kræver dispensation fra skovbyggelinjen og sagen er endnu ikke afgjort. Naboerne er bekymrede pga. møllernes størrelse og påvirkning af omgivelserne. Vi deler deres bekymring for placeringen af særligt den ene mølle, men samtidig er vi (og de berørte naboer) fortalere for alternativ grøn energi.

MTB

MTB er en omsiggribende sportsgren. De senere år er der anlagt mange kilometer spor i vores skove. Nogle mener for mange. Vi mener, at tiden er inde til at stoppe op og vurdere om grænsen ikke er ved at være nået for antallet af spor. For skovenes bedste.

Dispensationssager

I Sejs Svejbæk er vi opmærksomme på flere dispensationssager inden for søbeskyttelseslinjen. Matrikler bliver opdelt i flere byggegrunde og områderne fortættes af byggeri. Det påvirker det landskabelige udtryk.

Ligeledes er vi opmærksomme på dispensationssager i Virklund.

Ved hjælp af god dialog med bygherrer er det lykkedes, at få gennemført fornuftige alternativer til oprindelige dispensationskrævende projekter.

Jernbane Øst

Jernbane Øst er et forslag, til en ny linjeføring, som er højaktuel i Sejs Svejbæk. Planen er, at lade linjeføringen går gennem Linå Vesterskov. Som i så mange andre sager er vi også i denne sag blevet kontaktet af mange bekymrede borgere, som ønsker vores bistand for at forhindre linjeføringen gennem skoven. Aktive borgere er gået sammen om at pege på en alternativ løsning. Vi mener at linjeføringen med fordel kan ligge parallelt med motorvejen, så vi undgår endnu et stort indgreb i vores skove.

Tange sø/Gudenåen

Er der noget som Tange sø der kan få bølgerne til at gå højt?

Vi har gennem de senere år bevidst undgået at berøre emnet, men nu er tiden inde til, at der skal findes en brugbar løsning for fremtiden.

Emnet er meget kontroversielt og det ville jo egentlig være fantastisk hvis man kunne finde en pragmatisk løsning, der både kunne tilgodese lokalbefolkningen og brugerne af søen, samtidig med, at det var den optimale for overholdelse af EU’ s-krav i forhold til vandrammedirektivet. Men det er ikke så enkelt!

Vi har deltaget i en arbejdsgruppe med andre aktører, både i og udenfor DN, hvor der ikke kunne opnås enighed om anbefalingerne til Miljøministeren i forhold til løsningen på Tange sø-sagen. Derfor er vi i DN nået til enighed om at indsende nedenstående mindretalsudtalelse til vores Miljøminister.

Til miljøminister Lea Wermelin, 14. marts 2021

Mindretalsudtalelse fra Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med indstilling fra Tange Sø arbejdsgruppen Danmarks Naturfredningsforening (DN) har tilsluttet sig Indstilling til miljøministeren vedr. Tange sø spærringen og Gudenåens kontinuitet med tilhørende principper for en fremtidig løsning. Tilslutningen er i overensstemmelse med beslutning truffet af DN’s Hovedbestyrelse i 2014: ”Hvis Staten beslutter og med EU-kommissionens accept dokumenterer en løsning, der kan opfylde vandrammedirektivet og føre til markant forbedret tilstand for Gudenåen og oplandets natur, og hvis Staten samtidigt sikrer løsningens finansiering, vil DN medvirke positivt til, at en sådan løsning kan gennemføres. Det er dog fortsat DN’s opfattelse, at den dokumenteret bedste løsning - set fra naturens side og den optimale i forhold til at leve op til vandrammedirektivet - er fjernelse af Tange Sø og genopretning af Gudenåen i sit oprindelige forløb. Med den løsning genskabes Gudenåens naturlige løb mellem Kongensbro og Bjerringbro på det sted, hvor den 160 km lange å har sit største fald. Ingen nye forhold har fundamentalt ændret herpå. ” DN ønsker med denne mindretalsudtalelse at supplere sin tilslutning, og uddybe foreningens holdning til en fremtidig løsning af problematikken med spærring af Gudenå ved Tange sø. Det bemærkes, at DN’s lokale afdelinger langs den berørte del af Gudenåen har varierede synspunkter for så vidt angår søens bevarelse og dermed også den konkrete udformning af en løsning. DN peger på den naturlige løsning DN’s fornemste opgave er at tale naturens sag og understøtte tiltag der, fremmer en rig og levende natur og bidrager til at standse tilbagegangen i biodiversitet. Vi finder, at de bedste virkemidler til at indfri denne målsætning, i almindelighed må være de mest naturlige virkemidler. En nedlæggelse af Tange sø og en genopretning af Gudenåens naturlige forløb er derfor den optimale løsning for naturen, og samtidigt den ubetinget mest effektive metode til opfyldelse af EU-direktiverne. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og sammen med Skjern å vores eneste floder. Hele Gudenå-systemet udgør selve livsnerven i et naturrigt opland på størrelse med Fyn, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord, og er hermed af betydning for naturområder i 13 kommuner. Som et af Danmarks største og mest værdifulde vandløbssystemer, har Gudenåen således meget stor national betydning. Spærringen af Gudenåen ved Tangeværket og Tange Sø og dens løsning er derfor ikke kun et anliggende for lokalområdet omkring Tange Sø, men tværtimod et nationalt anliggende. Etableringen af spærringen ved Tangeværket har store negative konsekvenser for naturen i hele Gudenå-systemet. Det gælder først og fremmest for de fiskebestande, hvis livscyklus forudsætter, at de kan vandre frit i vandløbet, men også for en smådyrsfauna, der er afhængig af kontinuitet i vandløbet. Genetablering af en selvreproducerende vild laksebestand i Gudenåen har fyldt meget i debatten i årenes løb. Det er en ønskværdig sidegevinst om det sker, men på ingen måde det afgørende for DN. Mindst ligeså vigtig er det, at spærringen af Gudenåen har alvorlige negative konsekvenser for en lang række andre fiskebestande, - herunder flere rødlistede arter. Det drejer sig bl.a. om havørred, ål, helt, sandart, aborre, stavsild samt hav- og flodlampretter. Der er gennem de seneste årtier investeret meget store offentlig beløb i forbedring af Gudenåens vandkvalitet, samt i vandløbsrestaureringer - herunder fjernelse af spærringer. Tangeværket er den væsentligste tilbageværende spærring, og den betyder, at man ikke opnår det fulde natur- og miljømæssige potentiale af alle de øvrige investeringer. Set ud fra et rent naturmæssigt synspunkt vil en fjernelse af Tange Sø med genopretning af Gudenåens oprindelige forløb være en autentisk naturgenopretning, der vil tilføre store naturkvaliteter til hele Gudenå-systemet. Det er samtidig den eneste løsning, der også umiddelbart vil skabe fri passage til Tange Å og de øvrige tilløb til Tange sø, og dermed være den løsning, der med sikkerhed lever op til kravene i Vandrammedirektivet. Endelig er det en løsning som ikke medfører driftsomkostninger efter etableringen, som forventeligt vil kunne tiltrække fondsmidler pga. en autentisk naturgenopretning, og som i lighed med Skjern Å-genopretningen vil kunne generere betydelig turisme med heraf følgende regionale indtægter. DN anerkender, at også andre forhold og synspunkter gør sig gældende i forhold til en fremtidig løsning. For mange af de mennesker, der i dag bor i området, og som aldrig har kendt en anden virkelighed, forekommer en fjernelse af søen som et hårdhændet indgreb i det landskab, der udgør den velkendte ramme om deres tilværelse. Præcis som etableringen af Tange sø var det for beboerne i området for over 100 år siden, da de mistede deres Gudenå og deres ådal. Nu som dengang forekommer det DN nødvendigt at anskue tingene i et større nutidigt perspektiv, ikke mindst i lyset af samfundets forpligtelse til at vende den alarmerende tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, såvel lokalt som nationalt. Vi kan ikke ignorere det naturforbedrende potentiale, som knytter sig til en regulær genopretning af Gudenåen og det storslåede ådalslandskab, der vil opstå omkring den. Med en storstilet genopretning af Gudenå i sit oprindelige leje, vil man kunne genvinde landskabets autenticitet og genskabe en spektakulær, vidtstrakt ådal med fabelagtige udsigter og dynamisk vekslende økosystemer, såvel i vand som på land. Det påpeges ofte, at en nedlæggelse af søen vil være et voldsomt overgreb mod naturen, som vil forandre og forringe området for altid. Tange Sø er imidlertid som dansk søtype på ingen måde exceptionel, men rummer det karakteristiske dyre- og planteliv for fladvandede næringsrige søer. Hertil kommer uomtvistelige rekreative værdier, men også en tilbøjelighed til alene at italesætte de værdier der knytter sig til søen i dag, uden blik for de værdier, der forsvandt – og som vil kunne genopstå – da man for godt 100 år siden satte en prop i landets mægtigste vandløb.

Det knapt så naturlige kompromis Såfremt regeringen med Vandområdeplan III beslutter ikke at nedlægge Tange sø og genetablere Gudenåen på strækningen, men vælger en anden passageløsning, er der en række forhold DN ønsker at gøre opmærksom på. Først og fremmest den indlysende, at en løsning skal leve op til forpligtelserne i vandrammedirektivet og N2000 direktiverne. En omløbsløsning tilgodeser ikke Tange Å og øvrige tilløb til Tange sø, og især Tange Å´s 65 km fine vandløbssystem kan og bør have fri faunapassage til Gudenåen. Der er opstrøms Ans opstået terrestriske, grundvandsbetingede naturtyper med askeelle-sump mv. som uanset valg af løsning skal håndteres habitatansvarligt. Nedstrøms Tangeværket er nogle km af Gudenåen reguleret for at optimere Tangeværkets drift. Da en vandfordeling mellem sø og omløb, som skal opfylde kontinuitetskravene, ikke samtidigt kan tilgodese en elproduktion på Tangeværket kan og bør denne strækning af Gudenåen genetableres. Ved evt. museumsdrift med stødvist varierende vandføringer, bør der træffes udjævnende foranstaltninger umiddelbart nedstrøms værket. Rekreative forhold Det er indlysende, at en nedlæggelse af søen vil indebære et ophør med visse aktiviteter som f.eks. sejlads med større både og optimistjoller, men til gengæld vil en retablering af Gudenåen skabe mange andre oplevelsesmuligheder, herunder fortsat badning, sejlads med kano og kajak, et 1. klasses sportsfiskeri og spændende vandreture i et varieret terræn. DN ser ikke belæg for, at Tange sø genererer mere turisme end en genskabt Gudenå, snarere tværtimod. Åen vil på netop denne strækning være noget helt enestående efter danske forhold, mens Tange Sø i naturmæssig henseende forbliver én blandt talrige, næringsstofberigede søer. El-museet ved Tangeværket tiltrækker i dag turister, men at det forudsætter et arbejdende (producerende) elværk er udokumenteret. DN har absolut ingen indvendinger imod Tangeværkets bevarelse som bygning og kulturarv, men ser ikke ønsket om fortsat turbinedrift som relevant, såfremt det indebærer negativ påvirkning af Gudenåens vandløbssystem og dens arter. Det forekommer DN overvejende sandsynligt, at man også uden fremtidig elproduktion vil kunne tiltrække et talstærkt publikum ved en fejende flot udstilling og fortælling om Danmarkshistoriens største vandkraftværk, dets vigtige - omend forbigående - rolle i energiforsyningen og dets implikationer for landets største vandløb. Omkostningerne forbundet med en løsning ved Tangeværket varierer ganske meget – og usikkert – blandt de vurderede scenarier. Der kræves derfor grundige analyser, som inddrager en bred vifte af hensyn og faktorer. Det er en statslig opgave at finansiere implementeringen af EU-direktiverne ved en løsning ved Tange sø. Der tales håbefuldt om muligheden for bidrag fra fonde, hvorved en ambitiøs realisering synes mere overkommelig. DN antager, at særligt to – og ikke nødvendigvis overlappende – forhold vil være afgørende for tilsagn fra relevante fonde, nemlig dels omfanget af opbakning blandt interessenter til en given løsning, og dels vægtningen mellem naturhensyn henholdsvis rekreative og/eller andre forhold. For de fonde, hvis formål entydigt er naturens ve og vel, forekommer det DN sandsynligt, at man vil være mere tilbøjelig til at støtte en genskabt Gudenå end en kunstig sø med et kunstigt omløb. Endelig vil DN påpege, at store og komplicerede tekniske løsninger vil være meget kostbare – både i etablering og drift – uden at man nødvendigvis kan opnå den samme sikkerhed for et økologisk velfungerende vandløbssystem, som den naturlige genopretning af Gudenå garanterer. Næringsstofproblematik Ved en løsning, der indebærer en nedlæggelse af Tange sø eller et omløb med hovedparten af Gudenåens vandføring, skal man forholde sig til en øget næringsstoftilførsel til Randers Fjord. Der findes talrige muligheder for at håndtere næringsstofmængder af den relevante størrelsesorden på andre måder i Gudenåsystemets opland opstrøms og nedstrøms, hvorfor det er DN’s opfattelse, at næringsstof-problematikken ikke bør være afgørende for valg af løsning. Disse muligheder indebærer desuden adskillige sidegevinster i form af udtag/ekstensivering af vandløbsnære arealer, således at de tåler oversvømmelser og tilbageholder vand, samt reducerer klimapåvirkning ved genopbygning af afbrændte tørvejorde.

Med venlig hilsen Sebastian Jonshøj Vicepræsident i DN

DD venter vi stadig på en udmelding fra Miljøministeren.

Ture og arrangementer

Coronaepidemien har begrænset vores aktiviteter i en længere periode, men vi har heldigvis været lidt ude i det grønne.

Her følger en oversigt over vores afholdte ture mm.

2. februar 2020. Vinterfugle ved sø og å. Bo Ryge Sørensen var turleder. 10 deltagere. Fremragende tur/guide.
3. marts 2020. Danmarks Naturskove. Bo Ryge Sørensen var turleder. Sortspætten bød velkommen.
4. april 2020. Affaldsindsamling planlagt i Silkeborg og Grønbæk. Den i Silkeborg blev aflyst. I Grønbæk deltog 5. Susan. Orvokki Eskildsen var Sjakbajs.
5. september2020. Naturens dag. Ingolf Gribsholt bød på de 21 deltagere på ”En vild tur i Bjørnholt skov. ”21 deltager
6. september 2020. svampetur i Grønbæk. 15 deltagere. Susan Orvokki Eskildsen og Pernille Ingemann var guider.
7. september 2020. svampetur i Stendal. 25 deltagere. Susan Orvokki Eskildsen og Pernille Ingemann var guider.

September 2020.  Sejltur på Silkeborg søerne. Besigtigelsestur bådebroer-bolværker etc.

6. oktober 2020. Fredningsbesigtigelse af vores fredningssag Dalene ved Resenbro.
7. marts 2021. Naturgenopretningsprojekt ved tidligere dambrug Sillerup væld, med deltagelse af biolog ved Silkeborg kommune Bente Sørensen. 30 deltagere. Willy Retvig var turleder.
8. august 2021. Tur til Stenholt mose som er en af Danmarks største højmoser. Ingolf Gribsholt var turleder. Der deltog 13 samt 2 guider fra kommunen.

Afslutning

Det forpligter at bo i Danmarks smukkest beliggende kommune og vi ved om nogen, hvor mange frivillige timer der bruges på at tage vare på naturen. Det er derfor glædeligt, at der rundt omkring findes mange frivillige i forskellige andre natur-foreninger, klubber, grupper osv. der, ligesom os, vil naturen det bedste.

I det hele taget oplever vi, at store dele af befolkningen bekymrer sig om, og engagerer sig seriøst i natur-miljø-og klimasager.

På landsplan er der 132.000 medlemmer i Danmarks naturfredningsforening. Heraf befinder de 1612 medlemmer sig i Silkeborg kommune. Tallet har været meget stabilt gennem de senere år, men vi burde være flere, set i lyset af den tillid borgerne har til os som sagsbehandlere og sparringspartnere.

Afdelingsbestyrelsernes medlemmer arbejder jo ganske frivilligt i fritiden og er afhængige af medlemsbidragene for at kunne føre ex. klagesager for borgerne.

Bestyrelsens sammensætning

Formand Pernille Ingemann

Næstformand Chresten Dyhre

Ingolf Gribsholt

Svend Thorup

Benny Jensen.

Bjarne Madsen

Peder Størup

Willy Retvig

Suppleant Simone Kit Sjøgren

Et antal ad hoc medlemmer

 

Vores visioner for det kommende år

Gennemførelse af event med pleje af vores sommerfugleskov i Gjern bakker.

Flere frivillige til forskellige ad hoc-opgaver.

Focus på nedlæggelse af adgangsveje i det åbne land. Privat skilte, forbudt skilte, etc.

Møde med organisationskonsulent Rebecca d. 6. oktober med henblik på at få nye input til organisering og opgavefordeling

Flere ture på programmet.

Flere aktive i bestyrelsen

Flere ad hoc medlemmer

Flere DN-medlemmer i kommunen og på landsplan

 

TAK

Tak til vores medlemmer for jeres tillid til os i bestyrelsen.

Tak til bestyrelsen for tålmodigheden foran computeren. Nu glæder jeg mig til, at vi igen kan mødes ”næsten som vi plejer”.

På vegne af DN Silkeborg

Formand Pernille Ingemann

 

 

 

Oversigten over vores mødeaktivitet. Scroll ned eller væk alt efter interesse😉

 

2020

77. møde. Bestyrelsesmøde og konstituering d. 7. januar i Medborgerhuset i Silkeborg
78. møde. Bestyrelsesmøde d. 4. februar i Medborgerhuset i Silkeborg
79. møde. Bestyrelsesmøde d. 3. marts i Medborgerhuset i Silkeborg
80. møde. Bestyrelsesudflugt d. 19. maj til vores sommerfugleprojektområde ved Gjern bakker.
81. møde. Bestyrelsesmøde d. 18. august i Søsportens hus ved Ans søbred.
82. møde. Bestyrelsesmøde d. 15. september i Medborgerhuset i Silkeborg
83. møde. Bestyrelsesmøde d. 7. oktober i Medborgerhuset i Silkeborg
84. møde. Pga. den daværende Corona-situation aflyste vi bestyrelsesmødet d. 11. november. På det tidspunkt var det umuligt at gisne om hvornår det igen ville være forsvarligt, at genoptage de fysiske møder. I stedet brugte vi vores platform Podio til sparring og opdatering om aktuelle DN-gøremål.

2021

85. møde. Bestyrelsesmøde d. 28. januar. Vores debut med virtuelle møder.
86. møde. Bestyrelsesmøde d. 3. marts. Virtuelt.
87. møde. Bestyrelsesmøde d. 7. april. Virtuelt.
88. møde. Bestyrelsesmøde d. 4. maj. Virtuelt.
89. møde. Aflyst.
90. møde. Bestyrelsesmøde 29. juni i Madpakkehuset på Odden.
91. møde. Bestyrelsesmøde 25. august i Madpakkehuset på Odden.

Repræsentantskabsmøder.

Forår 2020 blev aflyst pga. Corona restriktionerne.

21.-22. november 2020. Virtuelt

24.-25. april 2021.  Virtuelt.

Diverse Samrådsmøder.