Klage over broudvidelse i Svejbæk Snævringen
Læs DN Silkeborgs klage over Silkeborg Kommunes dispensation til udvidelse af en eksisterende bådebro med 12 meter i Svejbæk Snævringen.Silkeborg Kommune har givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at forlænge en eksisterende bådebro i Svejbæk Snævringen med 12 meter. DN Silkeborg har indsendt en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over kommunens dispensation.
Anlægget vil, i vores øjne, i højere grad få karakter af et egentligt havneanlæg med den heraf følgende bådetrafik, men kommunen har valgt den sædvanlige fremgangsmåde ved kun at vurdere sagen uden sammenhæng med tidligere tilladelser og dispensationer, der samlet kan påvirke vandmiljøet negativt.
Der er i årenes løb givet tilladelse til mange bådebroer i dette søområde og som vi ser det, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den akkumulerede påvirkning fra alle broer i området.