Nyhed

Gudenåen og oversvømmelserne

Hvordan vi løser problemerne med oversvømmelserne ved Gudenåen og samtidig sikre, at naturen ikke lider overlast - det har DN Silkeborg en holdning til

DN Silkeborgs holdning til Gudenåen og oversvømmelserne

DN Silkeborgs Holdning til Gudenåen og oversvømmelserne er, at der bør fokuseres på forebyggelse ved at løse de bagvedliggende problemer, der fører til mere vand og miljøforringelse af vores vandmiljø. For alle parters vedkommende mener vi, at det er bedst, at der fokuseres på løsninger, som er realiserbare i forhold til de beskyttelser, Gudenåen og vores natur er omfattet af, og som forholder sig realistisk til effekten af tiltagene. Ingen har glæde af, at der stilles løsninger i udsigt, uden eller med begrænset effekt.

Vi vil også gøre opmærksom på, at i den seneste indberetning til EU om naturtilstanden for søer og vandløb, blev truslerne beskrevet sådan her”

”Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofiering. Vandløbstyperne påvirkes af grødeskæring og bundoprensning samt næringstilførsel fra naboarealer.                                           95 % af naturtyperne og 57 % af arterne omfattet af indberetningen til EU, er i ugunstig bevaringsstatus”

Varige løsninger

Der bør fokuseres på varige løsninger og ikke på symptombehandling. Vi definerer symptombehandling som opgravning og grødeskæring­ og varig løsning som udtagning til natur samt tilbageholdelse af vandet, hvor det falder. Der bør derfor arbejdes frem mod at genoprette naturlige økosystemer, som kan holde vandet tilbage, både i selve ådalene, men også i oplandet til dem.

Problemerne med oversvømmelserne løses bedst ved at se på, hvor vandet kommer fra, og hvilke arealer der ikke kan holde vandet naturligt tilbage. Det vil primært være intensivt drevne marker og særligt de skrånende jorder ned til ådalene. Dræn og grøfter udgør også et væsentligt problem, da de leder vandet unaturligt hurtigt ned til selve vandløbet. Vand, der løber via dræn og overfladeafstrømning fra markerne, trækker sand med sig til selve åløbet, til skade for gydebankerne, da ørredæg dækkes til. Vand fra marker fører også næringsstoffer og pesticider med sig ud i vandløbene. Befæstede arealer kan lokalt føre til oversvømmelser, disse er dog arealmæssigt få i forhold til problemarealer under omdrift.

Naturarealer tilbageholder generelt vandet langt bedre end dyrkede marker. Mere natur er det mest effektive virkemiddel til at begrænse oversvømmelserne. Mere natur vil også understøtte arter, som er knyttet til tør og våd natur, og bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet, levere rent drikkevand og rent vand i søer, åer og hav. Der er betydelige samfundsmæssige fordele forbundet med at begrænse oversvømmelserne med mere natur.

Grødeskæring

Grødeskæring har erfaringsmæssigt en begrænset effekt eller er direkte kontraproduktiv, ikke mindst sat i forhold til de negative følger, grødeskæring har for naturen, og den omkostning, grødeskæringen udgør for samfundet. Videnskabelig dokumentation viser endda, at jo hårdere grøden skæres, jo hurtigere vokser de arter, der lukker vandløbene til.

“Det er slet ikke sikkert, at intensiveret grødeskæring vil gavne afvandingen. Faktisk er der risiko for, at det i stedet vil skabe et yderligere behov for vedligeholdelse, som ikke er der i dag. Derfor synes jeg, at der er brug for at råbe vagt i gevær,” siger seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Annette Baattrup-Pedersen.

Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i 3086 grødeskæringer i 126 mellemstore danske vandløb. Hovedkonklusionen er, at der er en entydig sammenhæng mellem, hvor ofte man gennemfører grødeskæring, og hvor hurtigt vandstanden stiger i de enkelte vandløb. Det kan lyde ulogisk, men vandstanden stiger hurtigere, jo oftere man skærer planterne væk”

“Det kan godt være, at det kan hjælpe lidt på den korte bane, men det er bare ikke en varig løsning. Det bliver lidt som at tisse i bukserne, fordi du over tid snarere vil få en negativ effekt ud af det” (Altinget.dk 30.4.15)

Læs mere her. Forsker: Intensiv grødeskæring er som at tisse i bukserne

Øget grødeskæring vil også være i strid med de beskyttelsesdirektiver, Gudenåen er omfattet af, særligt i Natura 2000 området. DN vil til enhver tid kæmpe for, at naturen beskyttes og lovgivningen overholdes.

Opgravning

Opgravning ser vi ikke som en brugbar og holdbar løsning. Det er dyrt og vil ligeledes være i strid med de beskyttelser, Gudenåen er omfattet af. Opgravning og og evt. udretning vil gøre oversvømmelserne voldsommere, da vandet (hvor der er fald) vil løbe hurtigere og skabe mere erosion. Erfaringen er også, at opgravning ikke har den ønskede effekt.

“De nordjyske åer havde ikke en chance, da området blev ramt af voldsom regn i oktober. Selv hvis de havde været gravet bredere, og grøden havde været beskåret bedre, end reglerne foreskriver, havde oversvømmelserne været de samme. Det viser beregninger fra Rambøll.” (Ingeniøren 16.1.15)

Læs mere her. Rambøll: Drop at grave åer dybere for at forhindre oversvømmelse

Løsninger

Oversvømmelserne bør begrænses med mere natur og færre dræn og grøfter, så vandet holdes tilbage der, hvor det falder. Det vil også begrænse tilstrømningen af sand fra marker og dræn til oplandsvandløbene, som ender i selve Gudenåen.

Oprensning af vandløbene i oplandet til Gudenåen bør generelt reduceres til et minimum, da det forringer åernes fysiske variation, deres artsdiversitet og evne til at begrænse oversvømmelser nedstrøms.  

I selve Gudenådalen og i sidedalene anbefaler vi, at jorder i omdrift tages ud af drift, så der bliver plads til oversvømmelserne. Vi ser gerne, at der i en større skala arbejdes på et stort sammenhængende naturområde i selve Gudenådalen, der både inkluderer de våde jorder og skrænterne ned til Gudenådalen. Vi vil opfordre til, at myndighederne går i dialog med lodsejere omkring Gudenåen og oplandsvandløbene med henblik på en langsigtet løsning, der kan sikre naturen og pladsen til vandet.

Bebyggelse

Hvis det er muligt, skal der findes lokale løsninger, som kan afhjælpe de problemer, oversvømmelserne medfører. Det kan ske via lokale diger omkring en ejendom, hævning af haver og bortpumpning af vandet. Som hidtil er vi indstillet på, at der dispenseres fra de beskyttelser, åen er omfattet af, hvis tiltagene er proportionale. For enkelte særligt udsatte ejendomme vil det være mest hensigtsmæssigt, at ejendommen opkøbes, eller der ydes en passende erstatning. Dette bør dog ske frivilligt, så ejerne enten kan modtage engangserstatning mod at leve med risikoen for oversvømmelse eller vælge at fraflytte ejendommen, hvorefter den overgår til natur.  

Tangeværket

Tangeværket udgør en biologisk og fysisk stopklods i Gudenåen. Der bør snarest muligt findes en varig løsning.


DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER

“Mere end 90 % af de danske vandløb er blevet kanaliserede, hovedsageligt i perioden 1920-1960, med det formål at sikre afvanding af de vandløbsnære arealer. Den omfattende kanalisering har medført tab af en lang række levesteder i vandløbene (Brookes, 1985). Således er både levesteder der knytter sig til de grovere substrater i strygene og habitater i de langsomt flydende delvist afsnørede dele af vandløbet forsvundet. Mange arter af planter, der er knyttet til disse habitater, har oplevet en markant tilbagegang siden de første reguleringer fandt sted”

Bevaringsstatus for Danmarks naturtyper og arter

Naturen i Danmark har ikke fået det bedre i de seneste seks år. 95 % af naturtyperne og 57 % af arterne er i ugunstig bevaringsstatus. Det kan man læse i den seneste rapportering fra Danmark til EU-Kommissionen.


Søer og vandløb

Sønaturtyperne har alle moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringsstatus.

Lobeliesøerne er den mest sårbare af alle sønaturtyperne. I disse søer vil øget eutrofiering ændre vegetationens sammensætning, så de ikke længere er lobeliesøer, og derfor er lobeliesøer kun vurderet i moderat ugunstig bevaringsstatus.

De tre vandløbstyper er alle vurderet stærkt ugunstige.

Der er mange nye data for søer og vandløb i forhold til 2013-vurderingen, så den overordnede udvikling i bevaringsstatus over tid kan ikke vurderes.

Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofiering. Vandløbstyperne påvirkes af grødeskæring og bundoprensning samt næringstilførsel fra naboarealer.

Læs mere her: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi